Sommernyt fra Smart Club Optique ☀️
Der sker spændende ting hos os – og vi glæder os til at dele dem med dig.

Vi bliver til Smart Club Optique
I løbet af de kommende uger vil du opleve, at Koss & Krasnik gradvist skifter navn til Smart Club Optique.
Navneskiftet er en naturlig del af vores udvikling og afspejler den retning, vi ønsker for fremtiden. Du vil derfor se det nye navn på vores facade, hjemmeside, e-mails og øvrige materiale. Selvom navnet ændrer sig, er det stadig den samme virksomhed, de samme medarbejdere og den samme personlige service, du kender.

Ny hjemmeside
Samtidig lancerer vi en helt ny hjemmeside med et moderne design og et endnu større fokus på inspiration, øjensundhed og information om vores medlemskaber og produkter. Vi håber, du vil tage godt imod den.

Tak til Tina
Efter mange gode år hos os er Tina stoppet på arbejdsmarkedet og er ikke længere en del af Smart Club Optique.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Tina for hendes indsats gennem årene og ønske hende alt det bedste fremover.

Vi udvider teamet
Vi ser frem til snart at byde en ny autoriseret optiker velkommen, så vi fortsat kan tilbyde høj faglighed, god rådgivning og den personlige service, som vores medlemmer forventer.

En ny medlemsfordel er på vej
Har du både brilleabonnement og kontaktlinseabonnement?
Så kan du godt begynde at glæde dig. Vi arbejder på en ny medlemsfordel, som gør det endnu mere attraktivt at samle dine synsløsninger hos os. Vi offentliggør detaljerne meget snart, men har du to abonnementer kan du godt allerede nu henvende dig til os.

Der er mere i vente
Efteråret byder på flere spændende nyheder – både inden for brilleglas, stel og medlemsfordele. Vi glæder os til at præsentere dem for dig.

Tak for din tillid
Vi vil gerne sige tak til alle vores medlemmer for den tillid, I viser os hver eneste dag. Jeres opbakning gør det muligt hele tiden at udvikle Smart Club Optique og skabe endnu bedre oplevelser.
Vi glæder os til at byde dig velkommen – nu og i fremtiden – under vores nye navn.